Project Description

Hvordan kommer jeg igang?

Du springer ud i det! Ganske simpelt!

Men når du skal i gang skal du huske at overholde reglerne, og dem er der altså mange af.

Dem jeg hører mest, og som jeg tænker er vigtigst for dig at kunne vinke af eller tænke over: (jeg hjælper med at svare på dem nedenfor, så du har lidt mere at gå efter)

  1. Du skal være over 18 år for at må drive virksomhed, en virksomhed er “også bare en webshop”
  2. Skal din virksomhed være en enkeltmandsvirksomhed eller et selskab?
  3. Omsætter du for mere end 50.000 kr. på 12 måneder? Så skal du nemlig registreres fra dag 1.
  4. Skal du importere eller eksportere?

1. Du skal være over 18 år for at drive virksomhed

.. og det er så ikke hele sandheden. Du kan ansøge statsforvaltningen omkring at drive virksomhed før du fylder 18 år. Det kræver at din værge skriver under på det. Alternativt kan man som under 18 årig få sine forældre til at stå som ejere, hvad enten det er en enkeltmandsvirksomhed, eller et selskab. Hvis du vælger at stifte et selskab, kan du overdrage “værdien” af selskabet (anparterne) ti ldig selv fra en af dine forældre, men stadig lade din far eller mor stå som direktør indtil du fylder 18 år.

Du har ikke helt samme mulighed med en enkeltmandsvirksomhed, idet den er personlig knyttet til den af dine forældre som starter den. Aktiviteterne kan dog overdrage/sælges til dig når du fylder 18 år og selv kan stifte din enkeltmandsvirksomhed.

2. Skal du have enkeltmandsvirksomhed eller selskab?

Det er et af livets store spørgsmål, og et spørgsmål om temperament, og hvilken forretningstype du har gang i – og selvfølgelig også din risiko.

Det jeg oplever mine kunder har brug for, og udgør de store forskelle, er hvordan man får “løn”, og hvordan man er stillet hvis der opstår problemer med virksomheden.

I en enkeltmandsvirksomhed må du hæve penge på firmakontoen som du har lyst til. Du bliver beskattet af det overskud din virksomhed laver, men du skal huske at fordi du hæver 5.000 kr. er det ikke en udgift i regnskabet som “løn” – det er hvad der kaldes en privat hævning. Beskatningen af din enkeltmandsvirksomhed sker på din personlige selvangivelse – den du plejer at få fra SKAT i marts måned. Der er flere måder at opgøre dit overskud på din selvangivelse på, man kan nemlig få lov til at “spare op” og teknisk “lade som om” man er et selskab. Det betyder at i stedet for at betale ca. 50% i skat, kan man betale en midlertidig skat på ca. 22% på noget af beløbet – typisk det beløb som overstiger topskattegrænsen. Når man så opgør det næste år skal man “kun” betale forskellen mellem 22% og 50% – så ligemeget hvad ender du altså med at betale 50% skat. Grunden til disse regler findes er for at kunne optimere sin økonomi mod topskat, samt fordi i nogle virksomheder tjener man mange penge et år, for dernæst kun at have til dagen og vejen de næste år. SKAT kalder det indkomstudjævning.

I et selskab derimod må du ikke hæve penge på må og få. Virksomheden er nemlig ikke en del af din privatøkonomi, men er sin “egen økonomi”, eller “egen person” om man vil. Teknisk hedder det at et selskab er et selvstændigt skattesubjekt. Hvis du gør det skal du beskattes af pengene, for derefter at skulle betale pengene tilbage til selskabet.

Istedet skal du lave en lønseddel som du kender det fra dit normale job. Når du har indberettet oplysningerne til SKAT, typisk igennem et lønsystem, her anbefaler vi Pento og Salary, må du overføre det beløb som du har noteret på lønsedlen. I dit selskab bliver lønudgiften så en omkostning man kan trække fra, så overskuddet bliver mindre. Når året er gået skal man betale 23% skat af sit overskud. I et selskab er der ikke nogen midlertidig skat, nej, har du et overskud skal du betale ved kasse 1. Derfor vil det typisk være optimalt at udbetale løn til sig selv op til topskattegrænsen.

Når dit selskab laver et overskud, og har betalt sin selskabsskat, har du mulighed for at udbetale de sørgelige rester til dig selv som “udbytte”.

Udbytte fungerer på den måde, at det er en aktieindkomst for dig, altså en indkomst som beskattes langt mildere end  almindelig løn. I 2016 skal man kun betale 27% skat af de første 50.600 kr. hvis du er ugift, er du derimod gift må du få 101.200 kr. og kun svare 27% skat af dem. Efterfølgende skal der svres 42% skat hvis du ønsker mere.